Individuel råderet – når du vil forbedre din bolig

Individuel råderet betyder, at du må lave forbedringer i din bolig. Du betaler selv, og du står selv for udførelsen af arbejdet. Arbejdet skal være udført håndværksmæssigt korrekt, og der skal bruges autoriserede håndværkere til installationsarbejdet – fx vvs og el.

 

Der er ingen grænser for, hvad din forbedring må koste
Der er ingen grænser for, hvad en forbedring må koste. Hvis du flytter og skal have penge for dine forbedringer (godtgørelse), må de dog højst have kostet 122.956 kroner (i 2017). Forbedringer afskrives over 0-20 år. Hvor meget du skal have i godtgørelse afhænger af, hvilken forbedring det er, hvad den har kostet og hvor gammel den er.

Du kan få godtgørelse for forbedringer som fx køkken og badeværelse. Andre ting er forbedringer for dig, men ikke nødvendigvis for de næste beboere i boligen. Det gælder fx, hvis du river en væg ned eller blænder en dør. Den slags kan du ikke få godtgørelse for.

 

Du skal have skriftlig tilladelse før du går i gang
Du skal altid have skriftlig tilladelse fra fsb, før du må gå i gang. Du får svar på din ansøgning indenfor 8 uger. Når arbejdet er udført, skal det godkendes af fsb drift, byg og jura.


Ansøgningsskema til individuel råderet i din bolig


Læs BL’s folder om råderet

 
Kontakt fsb, hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål eller brug for mere information, kan du kontakte fsb på driftbygogjura@fsb.dk.


Gør det selv

Få hjælp til praktiske problemer i din bolig

Gå til: Gør det selv