Byt din bolig

Du kan bytte din bolig til en anden lejebolig uanset størrelse. For at bytte med en anden lejer i fsb, skal du have boet i din bolig i 2 år, og for at bytte med en lejer uden for fsb, skal du have boet i din bolig i 3 år.

Du skal udfylde en blanket og sende den til fsb. Kontakt fsb kundeservice, hvis du har spørgsmål, på kundeservice@fsb.dk eller telefon 3376 8002. 

Hent blanket til at bytte bolig

Her kan du lede efter en at bytte med http://www.bytbolig.dk/

Du kan ikke bytte med:

  • ejere af ejerboliger (hus eller lejlighed)
  • andelshavere i private andelsboligforeninger
  • lejemål, hvor der er erhverv knyttet til boligen

Hvis du bor i en ældre- eller ungdomsbolig, skal den, du bytter med, opfylde betingelserne for at komme i betragtning til sådan en bolig.

 
Din bolig skal synes, når du flytter
Husk at at din bolig skal synes, når du flytter. Det betyder, at fsb og du gennemgår boligen for fejl og mangler og finder ud af, hvor meget den skal sættes i stand. 

Læs om syn når du flytter 


Særligt for boligafdelinger med a-ordning
I boligafdelinger med a-ordning, som langt de fleste boligafdelinger har, skal fsb bruge mindst 14 dage efter den nuværende lejer er fraflyttet til at istandsætte boligen, inden ny lejer kan flytte ind.
I din boligafdelings vedligeholdelsesreglement, som du kan finde på Min Side (kig under 'Dokumenter'), kan du læse, om der er a- eller b-ordning, der hvor du bor. Du kan også spørge på ejendomskontoret.

Gør det selv

Få hjælp til praktiske problemer i din bolig

Gå til: Gør det selv