Syn ved indflytning

Senest 2 uger efter, at din lejekontrakt er trådt i kraft, skal du og en ansat fra fsb gennemgå din nye bolig for eventuelle fejl og mangler. Det er fsb, der kontakter dig om et tidspunkt for indflytningssynet.

Fejl kan fx være, at der er brugt almindelig maling på træværk, at der er store, dybe ridser i gulvet eller et brændemærke i køkkenbordspladen. Mangler kan fx være, at der mangler et køkkenskab, et toiletbræt eller en bruseslange. Sammen udfylder I en indflytningsrapport. Finder I fejl og mangler, vil de enten blive udbedret hurtigst muligt eller noteret i indflytningsrapporten. Du får en kopi af indflytningsrapporten, som du skal gemme. På ejendomskontoret opbevares også en kopi.

fsb kan vurdere, at en fejl eller mangel, som du eller fsb har kommenteret, er uvæsentlig og derfor ikke skal udbedres. Du skal ikke betale for sådanne fejl og mangler, når du flytter.

Gør det selv

Få hjælp til praktiske problemer i din bolig

Gå til: Gør det selv