Velkommen til 74 nye beboere

74 tomme værelser i Bryggerhuset stod i morges klar til at tage imod beboere, og hele dagen er det strømmet ind med de nye beboere, der skal bo i værelserne og skabe liv i huset.

Alle beboere blev vist til deres lejlighed af en medarbejder fra fsb, som foretog indflytningssyn med det samme.

Foto  Carsten Andersen

På Dagmarsgade på Nørrebro har man i det sidste års tid kunnet se en ny bygning skyde op af jorden. Nu er den kommet op i 6 etagers højde og rummer 81 ungdomsboliger. De 7 første beboere flyttede ind for et par uger siden, men i dag kom det store rykind, hvor beboerne i de sidste 74 boliger kunne flytte ind.

Nye beboere blev taget godt imod
Fra morgenstunden var udlejnings- og driftspersonale klar til at tage imod de mange nye beboere, mens rengøringspersonale støvsugede fællesområdet, så det tog sit bedst muligt ud. Lidt over 8 dukkede den første beboer op, og derefter kom de næste i en lind strøm. Annette Madsen fra kundeservice holdt styr på papirarbejdet og udleverede nøgler, inden hun overlod beboeren til en driftsmedarbejder, der fulgte beboeren til sin bolig, hvor der med det samme blev lavet indflytningssyn.

Jeg er virkelig begejstret
Katja Klyverts er en af de nye beboere, og hendes ansigt stråler, da hun skal beskrive sine følelser:

- Jeg er så glad for at have fået en bolig her i Bryggerhuset. Jeg har lige været oppe at se min lejlighed, og jeg er virkelig begejstret. Det overgår alle mine forventninger, når hun at sige, inden hun skynder sig ud i den lejede bil for at hente første del af flyttelæsset ind i lejligheden.

  1. Bryggerhuset 1

  2. Bryggerhuset2

  3. Bryggerhuset3

  4. Bryggerhuset4

  5. Bryggerhuset5

  6. Bryggerhuset6

  7. Bryggerhuset7

01. februar 2018 | Af Mikael Bruun Andersen, man@fsb.dk